• Business-overblik: Danskere mellem 55 og 64 år har oplevet store lønstigninger

    المصدر: BDK Finans / 20 نوفمبر 2024 00:33:05   America/Chicago

    Godmorgen og velkommen til onsdag morgens Business-overblik. I dag runder vi blandt andet: Nervøsitet breder sig for over 100.000 danske arbejdspladser Pensionskasser skyder milliarder i u-landsfond De slår sig op på økonomisk ansvarlighed. Men borgerlige partier ser stort på milliardhul i ny aftale Milliardær siger farvel til vinkoncern Men vi begynder blandt seniormedarbejderne, som får gevinster på arbejdsmarkedet. God læselyst, og følg med dagen igennem på Berlingske Business! Dagens hovedhistorie Seniormedarbejdere arbejder og tjener markant mere Danskere mellem 55 og 64 år har de seneste ti år oplevet en markant lønstigning sammenlignet med andre aldersgrupper og har derved fået markant flere penge mellem hænderne. Det viser tal fra Danmarks Statistik, skriver Børsen. Cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, kalder det ekstremt positivt, at flere ældre nu arbejder flere timer og dermed tjener mere. I 2013 tjente en lønmodtager på 55-64 år knap 456.000 kroner om året mod 442.000 kroner for en 35-44-årig. Ti år senere tjener de 55-64-årige i gennemsnit næsten 515.000 kroner, de 35-44-årige cirka 468.000 kroner. Både Las Olsen og chefkonsulent i Ældresagen, Claus Blendstrup, peger på, at fordi det går godt i dansk økonomi, er virksomhederne interesserede i at få flere modne medarbejdere til at arbejde mere. Lønstigningerne kan også aflæses i pensionsindbetalingerne. Hvor de 55-64-årige for ti år siden indbetalte cirka 47.000 kroner i gennemsnit til pensionen hvert år, er det nu oppe på omkring 63.000 kroner – en stigning på 31 procent. Det skriver andre medier om 1. Nervøsitet breder sig for over 100.000 danske arbejdspladser Danmark risikerer at gå glip af festen, selv om verden har kurs mod en tredobling af vedvarende energi. Det kan nemlig koste dyrt, at Europa hverken kan få fart i udbygningen af vindmølleenergi eller håndtere truslen fra Kina, skriver Finans. »Det handler om at bevare over 100.000 arbejdspladser, som vi har i energisektoren,« siger Kristian Jensen, administrerende direktør i brancheorganisationen Green Power Denmark. Kina har i årevis taget ordrer for underleverandører i blandt andet Danmark og har nu også fået ordrer på de første hele møller til opstilling i Europa. 2. Pensionskasser skyder milliarder i u-landsfond Fire danske pensionsselskaber – PFA, PKA, Pplus og Pensam – har tilsammen skudt 1,6 milliarder kroner i en ny fond til investeringer i udviklingslande. Den skal investere i klimatiltag i Afrika, Asien og Latinamerika, skriver Finans. »Det kan blive tandhjulet, der får tingene til at eskalere,« siger Jon Johnsen, administrerende direktør i PKA. For pengene går ind i en ny verdensmålsfond, som så tilføres 1,1 milliarder offentlige kroner. Det skal gøre det mere attraktivt for private investorer at skyde penge i fattige landes klimatiltag. 3. Milliardær siger farvel til vinkoncern Den danske Bestseller-milliardær Anders Holch Povlsen er ikke længere en del af koncernen Kyvee, der står bag vinfirmaet Winefamly. Det skriver Finans. Her købte han sig ind for seks år siden gennem sit selskab Brightsfolk og har siddet på en fjerdedel af virksomheden. Nu er ejerandelen solgt tilbage, og Kyvee har indgået aftale med to nye investorer. Kyvee ejer også selskabet Vindmedvin med ni butikker og en netbutik. Det skriver vi om 1. De slår sig op på økonomisk ansvarlighed. Men borgerlige partier ser stort på milliardhul i ny aftale Det er helt ansvarligt, at der stadig mangler over syv milliarder kroner for at finansiere aftalen om den grønne trepart. Det mener borgerlige partier, der normalt er ivrige efter at kritisere venstrefløjen for ufinansierede forslag. Læs historien her. 2. Her er Danmarks ti rigeste – Mærsk-familie taber milliarder De absolut rigeste danskere sidder tungt på milliardformuerne og bliver rigere år for år. Enkelte har tabt store summer, og en hemmelig jysk milliardær kan snart overhale Mærsk-familien målt på formue. Det viser en nyligt offentliggjort liste over de mest formuende danskere. Læs historien her. Det bør du også læse Verdens mest fulgte investor, Warren Buffett, er begyndt at holde på pengene Berkshire Hathaway holder på pengene i et omfang, man ikke har set siden finanskrisen, men begrundelsen er en anden denne gang. Læs historien her. Det sker på markederne Aktier – indeks og udvikling i procent USA – lukkekurser tirsdag: Dow Jones: -0,28 procent S&P 500: +0,40 procent Nasdaq: +1,04 procent Asien – indeks fredag kl. 7.15: Japan Nikkei: -0,25 procent Hongkong Hang Seng: -0,21 procent Kina CSI Shanghai: +0,25 procent Tak, fordi du læste med, og rigtigt god onsdag! https://www.berlingske.dk/business/business-overblik-danskere-mellem-55-og-64-aar-har-oplevet-store
شارك على،